Årets cocktailbar

Nye smage og klassikere på stribe er på menuen hos de nominerede i kategorien Årets cocktailbar. De bedste steder herhjemme har internationalt tilsnit og hensætter gæsten til fremragende steder i verdens vigtigste byer. Her er tale om steder, der virkelig vågner, når resten af verden går til ro.

NOMINEREDE 2026

Bar Sportif

Foto: Julie Chiron

En atypisk sportsbar er nok den mest rammende betegnelse for Bar Sportif, som kombinerer muligheden for at se dit yndlingshold spille med klassiske og ekstremt vellavede cocktails. Og så må vi ikke glemme spisekortet, som de fleste andre vin- og cocktailbarer nok kigger misundeligt efter.

Gammel Mønt 33, 1117 København K

Nimb Bar

Foto: Flemming Gernyx

Der er noget old school schwung over Nimb Bar, som vi uden at overdrive godt kan kalde en af byens smukkeste hotelbarer. Stedet emmer af luksus og god smag, og servicen er helt i top.

Bernstorffsgade 5, 1577 København V

Velour

Foto: Westisland Media

På Velour er missionen at skabe en oplevelse, som bliver siddende i gæsterne, længe efter de igen er trådt ud på Store Regnegade. Og det er en mission, de lykkes med. Baren serverer udelukkende 100 procent økologiske cocktails, som ikke ligner alle de andres.

Store Regnegade 26A, 1110 København K