Årets bageri

Turister kommer langvejsfra, og lokale står gerne i uendelige køer for at få fat i det bagværk, som Danmarks efterhånden utallige bagerier hver eneste dag langer over disken. Alt fra kardemommesnurrer til surdejsbrød er blevet små attraktioner i sig selv, og aldrig har koncentrationen af godt bagværk været så tæt, som den er i Danmark lige nu.

NOMINEREDE 2026

Københavns Bageri

Foto: Andreas Raun

Her tager de det velkendte alvorligt og giver det nyt liv. Klassikere som rosenbrød og linser bliver bagt med et skarpere blik for håndværk og råvarer, der i vid udstrækning kommer fra lokale producenter. Det smager både genkendeligt og mere præcist.

Flaskehalsen 22, 1799 København V

Juno The Bakery

Foto: Juno The Bakery

Grundtanken på Juno er enkel: at bage det, de selv har lyst til at spise. Og med det udgangspunkt, og deres sans for godt håndværk og gode råvarer, har de både skabt, forfinet og genfortolket alskens bagværksklassikere.

Århusgade 48, 2100 København Ø

Kong Hans Bakery

Foto: Kong Hans Bakery

Kong Hans Bakery producerer bagværk med udgangspunkt i klassisk fransk konditorhåndværk i kombination med en nordisk tilgang til sæson og råvarer. Bageriet har samme kompromisløse holdning til håndværk og kvalitet som Kong Hans Kælder.

Øster Farimagsgade 18, 2100 København Ø