Årets kok
De nominerede i kategorien Årets kok leder ikke bare nogle af landets absolut bedste restauranter. De er også ikoner i eget billede; med ambitioner der bliver bemærket internationalt og en stræben efter ikke kun at lave mad, men at omskrive hele fortællingen om, hvad det vil sige at spise på deres restaurant. Prisen præsenteres i samarbejde med Eva Trio.
NOMINEREDE 2026
Kristian Baumann, Koan
Foto: Neve Qaraday
Den koreanske kultur og historie er i høj grad til stede på Koan, hvor Kristian Baumann mixer sin begejstring for de smage og det håndværk, der kendetegner hans fødeland, med egne oplevelser og en fin fornemmelse for, hvad der fungerer på en tallerken.
Langeliniekaj 5, 2100 København Ø
Mads Battefeld, Sushi Anaba
Foto: Ditte Isager
På Sushi Anaba står Mads Battefeld bag disken med et klart fokus. Gennem årene har han forelsket og fordybet sig i det japanske køkken og arbejdet sig ind i et håndværk, hvor præcision, disciplin og råvareforståelse er afgørende. Det mærkes i hver servering.
Mariehamngade 23, 2150 København Ø
Nicolai Nørregaard, Kadeau
Foto: Mikkel Heriba
Som køkkenchef sætter Nicolai Nørregaard den gastronomiske retning for Kadeau. Det cirkulære køkken står skarpt og forståelsen for, at det hele går i ring, gennemsyrer det ambitiøse køkken.
Baunevej 18, 3720 Åkirkeby
Wildersgade 10B, 1408 København